Rådgivning

Haderslev Krisecenter har 3 hovedfunktioner:

Telefonisk
henvendelse

Personlig
henvendelse

Sikkert ophold
i ca. 3 måneder

Telefonisk henvendelse.

Alle kan få rådgivning ved at kontakte Haderslev Krisecenter på tlf. 74 52 80 25 mellem kl. 8.00 – 21.30.

Mellem kl. 8.00 – 17.00 på hverdage træffes der voldsfagligt personale. Udover dette tidsrum træffes der uddannede frivillige.

Krisecentret har tavshedspligt.

Personlig henvendelse.

Der tilbydes personlig rådgivning ved personlig henvendelse med eller uden forudgående aftale.

Ved henvendelse uden forudgående aftale må man påregne ventetid på samtale.

Man henvises til separat mødelokale, så der ikke bliver kontakt med beboerne i huset.

Samtalen er gratis.

Krisecentret har tavshedspligt.

Sikkert ophold.

Voldsramte kvinder med eller uden børn kan få sikkert ophold på centret i op til ca. 3 måneder. Længden af opholdet afhænger af den enkelte kvindes konkrete situation og varierer derfor meget.
Det er krisecentrets leder der afgør om en kvinde er centrets målgruppe.

Under opholdet får hver familie en kontaktperson, som har til opgave at hjælpe kvinden gennem opholdet med det størst mulige udbytte.